Skattestigninger med tilbagevirkende kraft

Jeg har tidligere beskrevet den usikkerhed og de risici, som forsinkelserne og de foreløbige ejendomsvurderinger skaber for både erhvervslejere og udlejere.

Få gennemgået din erhvervslejekontrakt, så du ved, hvordan du er stillet, når de endelige ejendomsvurderinger lander, og skattegrundlaget ændrer sig med tilbagevirkende kraft.

Nogle erhvervslejere vil opleve krav om at betale for skattestigninger med tilbagevirkende kraft, mens andre har betalt for meget og kan have et godtgørelseskrav over for deres udlejer. Det hele afhænger dog af den konkrete formulering i erhvervslejekontrakten.

Udlejere skal være opmærksomme på de gældende varslingsfrister, formkrav og dokumentationskrav. Efter erhvervslejelovens udgangspunkt kan en lejeforhøjelse kræves med tilbagevirkende kraft, hvis kravet fremsættes senest fem måneder efter, at udgiften er pålagt ejendommen. Reglerne kan imidlertid være fraveget i erhvervslejekontrakten. Den konkrete kontrakt er derfor afgørende for, hvor langt tilbage en regulering kan gennemføres, og hvem der i sidste ende bærer den økonomiske risiko.

Den bedste måde at undgå en ubehagelig overraskelse er at kende sine aftaler og vide, hvordan efterregulering håndteres, uanset om pendulet svinger den ene eller den anden vej.

AT consulting hjælper blandt andet virksomheder med at identificere ubalancer i eksisterende erhvervslejekontrakter og med at sikre lejernes vilkår ved indgåelse af nye aftaler.

Senest opdateret 10. september 2026: Vurderingsstyrelsen oplyser, at der pr. 1. september 2026 er udsendt 6.200 endelige 2021-vurderinger og 36.400 deklarationer til øvrige ejendomme. Der skal samlet udsendes cirka 500.000 vurderinger. Kategorien omfatter blandt andet erhverv, landbrug, skov og andelsboliger. Tallene vedrører således ikke alene erhvervsejendomme.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

Forrige
Forrige

Kontorlejemålet som strategisk værktøj

Næste
Næste

Vurderingsforsinkelser og lejestigninger – hvad erhvervslejere bør vide